Gavebrev

Hvad er et gavebrev?

Et gavebrev er et dokument, der beskriver en gave og de eventuelle vilkår, der er for gaven. Det kan for eksempel være, at gaven skal være særeje for modtageren, men der kan også være andre vilkår.

Hvorfor skal man lave et gavebrev?

Et gavebrev sikrer blandt andet, at gaven kan dokumenteres overfor relevante myndigheder - særligt SKAT. Det kan også forebygge misforståelser mellem arvinger i fald gavegiver dør. Endelig kan det sikre modtageren mod misforståelser. Det sker, at en gavegiver fortryder sin gavmildhed - nogle gange i forbindelse med samlivsophævelse. Det kan derfor også være en god ide for modtageren af en gave, at få lavet en kort og klar beskrivelse af gaven og eventuelle vilkår.

Vilkår for gaven

Som gavegiver kan du fastsætte nogle vilkår for gaven. De bør fremgå tydeligt af et gavebrev. Det kan for eksempel være, at gaven skal være modtagerens særeje. Hvis man vil indsætte sådanne vilkår, skal gavebrevet oprettes senest samtidig med, at man giver gaven.

Man kan også indsætte andre vilkår for gaven – eksempelvis at den skal være båndlagt, så gaven eksempelvis ikke kan anvendes før modtageren er fyldt 25 år.

Afgift af gaver

Hvad må man give i gave uden at det udløser gaveafgift?

Sædvanlige julegaver, fødselsdagsgaver m.v. er ikke afgiftspligtige – men giver du større gaver, er hovedreglen, at der skal betales gaveafgift.

Hvis man vil give en gave, der er større end det afgiftsfri beløb, skal modtageren betale gaveafgift.

Grænsen for afgift er forskellig, alt efter relationen mellem giver og modtager af gaven. Du kan give større gaver til dine børn end til eksempelvis dine svigerbørn, uden at det udløser gaveafgift.

Du kan læse mere om beregning af afgift og de grænserne for afgiftsfrie gaver her: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234842

Hvis man ønsker at give store gaver, kan man overveje et arveforskud eller et lån, hvor modtageren løbende får eftergivet rente og afdrag eller dele af lånet.

Læs mere om familielån og gældsbreve her: Z:\articles_dokumenter\laan_gaeldsbrev.md

Eksempel:
En mor vil give sin søn 500.000 kr. Det medfører en gaveafgift på 15% af den

del af beløbet, der overstiger det afgiftsfri grundbeløb.

Såfremt moren i stede giver sønnen et lån, skal der ikke betales afgift. 

Da moren afgiftsfrit hvert år kan eftergive sønnen en del af lånet, kan lånet på den måde nedbringes, uden det udløser afgift. 

Man bør lave et gavebrev hvert år, hvis man giver gaver flere år i træk.

Man skal være opmærksom på, at hvis långiver med det samme giver løfte om at eftergive gælden løbende, så vil det indebære, at samtlige kommende "eftergivelser" bliver betragtet som én gave, og dermed vil det udløse gaveafgift.

Stokvad Advokatfirma kan hjælpe dig

Når du bestiller et gavebrev hos Stokvad Advokatfirma, får du samtidig en vejledning af advokaten, som vil stille dig forskellige spørgsmål og rådgive dig om forskellige muligheder i forbindelse med gaven. Du får herefter udkast til gavebrevet - hvis det er det, du og advokaten finder ud af, du har brug for.

Du bør inden du giver gaven sikre dig, at en gave er den disposition, der sikre dig og din familie bedst muligt. Der kan være andre muligheder, der samlet set er en bedre løsning for dig, og der kan være forhold, der har særlig betydning i netop din situation.




STOKVAD Advokatfirma

CVR: 39945215

Telefon: +4553783600.

Adresse: Nørrebrogade 36c st.tv, 7100 Vejle

Email: info@Stokvad-Advokatfirma.dk

Sikker email: sikkermail@Stokvad-Advokatfirma.dk

Kontortid: Mandag til fredag 9-15


24x7 Hotline
Hvis du har akut brug for hjælp - eksempelvis hvis du er varetægtsfængslet i en straffesag eller dit barn er ved at blive tvangsfjernet, må du kontakte os døgnet rundt alle ugens dage vha. SMS på +4553783600

Vi svarer typisk indenfor 30 minutter.

Vi håndterer sager i alle Danmarks retskredse.


Medlem af advokatsamfundet

Cinque Terre


Copyright 2019 - STOKVAD Advokatfirma